Drevet af innovation og klar til fremtiden
Nøgleindustri maskinteknik: eksperter diskuterer tendenser og udfordringer
Maskinteknik er en af de vigtigste søjler i den globale økonomi - og den står i øjeblikket over for enorme udfordringer: Nye teknologier, stigende kundeforventninger, men også økonomisk og politisk usikkerhed ændrer branchen fra bunden og kræver innovative ideer og produkter. Vi diskuterede derfor trends og udviklinger inden for maskinteknik med et panel af eksperter, som også vovede et blik ind i sektorens fremtid.
Werner von Siemens, Gottlieb Daimler og Robert Bosch: Industri, og især maskinteknik, er en lang og speciel tradition i Tyskland. Hvad forbinder du med denne sektor?
Andreas Muckes: For mig har maskinteknik, især her i Tyskland, altid været inspireret af en bestemt ånd. Der har altid været ting, der blev påstået at være umulige - og så kom der en hr. Siemens eller Daimler eller Bosch og sagde "Det er muligt!" og gjorde det til virkelighed. Efter min mening er det denne ambition, kreativiteten til at tænke i nye dimensioner og evnen til at tilpasse sig til stadigt skiftende omstændigheder, som er de væsentlige egenskaber og dyder, der har holdt maskinteknikken i live i Tyskland frem til i dag - og som forhåbentlig også vil gøre det i fremtiden.
Holger Wennrich: Det er også derfor, at tyske maskinbyggere har et meget godt ry i udlandet, især med hensyn til kvalitet. Når jeg taler med kolleger og kunder i udlandet, hører jeg ofte, at maskiner fremstilles i Tyskland efter princippet "så godt som muligt", mens det i resten af verden normalt er princippet "godt nok", der gælder. Det kan være et problem, men det kan også ses som en mulighed.
Muckes: Der findes utroligt mange "skjulte mestre" inden for maskinteknik, som er de absolut bedste i deres klasse inden for deres specialområde. Det er dog meget sjældent, at offentligheden har hørt om disse virksomheder - når folk køber biler, sportssko eller andre varer, er de trods alt normalt ikke interesserede i de maskiner, der har produceret dem.
Dr. Sebastian Eisele: Derimod har folk, der køber og bruger maskiner, helt sikkert hørt om disse virksomheder. For dem er kvalitet og pålidelighed naturligvis blandt de vigtigste købskriterier. Men andre faktorer spiller også en rolle. For eksempel: Hvor meget plads har maskinen brug for på min fabrik? Kan den forbindes med andre maskiner? Er den nem at betjene? Det er spørgsmål, som producenterne er nødt til at tænke over tidligt i udviklingsprocessen.
Ud over den traditionelle kreative ånd er det især emner som produktivitet, effektivitet og fleksibilitet, der påvirker udviklingen inden for maskinteknik. Hvad er efter din mening de vigtigste drivkræfter for innovation i sektoren?
Eksperterne var enige: Fleksibilitet og nærhed til kunden bliver stadig vigtigere inden for maskinteknik.
Wennrich: For mig er fleksibilitet den vigtigste tendens. Størrelsen af produktionsserier falder i næsten alle sektorer. Producenterne er tvunget til at producere mere omkostningseffektivt med større variationer. Til det har de brug for passende maskiner og nye produktionskoncepter med funktioner som netværk og digitalisering.
Eisele: Denne efterspørgsel efter mere fleksibilitet er også drevet af stigende personalisering - ikke kun for forbrugsgoder, men også i selve maskinteknikken. Før i tiden udviklede og solgte maskinbyggere standardprodukter. Disse tider er nu forbi. I dag ved kunderne præcis, hvad de vil have, og de kræver flere og flere individuelle tilpasninger - selv for maskiner. Det betyder, at leverandørerne også er nødt til at være meget mere fleksible.
Muckes: Men samtidig skal kvaliteten være lige så høj, hvis ikke højere. For eksempel skal en værktøjsmaskine fremstille alle dele med samme præcision - uanset om den fremstiller én eller 50.000 dele. Det føjer endnu et lag af kompleksitet til kravprofilen.
Digitalisering og netværk ændrer maskinkonstruktion fra bunden og op. Hvilke udfordringer og muligheder giver det maskinbyggere og deres kunder?
Thomas Ameis: Jeg ser denne tendens som en mulighed for maskinteknik til at bevise sin innovative kraft. Hvis man vil have succes i denne sektor i fremtiden, er man nødt til at skille sig ud fra konkurrenterne som innovatør på områder som digitalisering, netværk og prædiktiv vedligeholdelse. Det er naturligvis teknisk udfordrende, men det rummer også et stort potentiale - især når det gælder økonomisk levedygtige fremstillingsprocesser med batchstørrelser helt ned til 1. Nye teknologier som additiv fremstilling eller 3D-print giver muligheder, som man ikke tidligere har drømt om.
Eisele: Det skal dog siges, at digitalisering og netværk ikke ligefrem er kernekompetencer her i Tyskland. De store innovationer finder for det meste sted i udlandet. Det skyldes til dels det høje niveau af databeskyttelse, vi har her - hvilket unægtelig er vigtigt, da det bestemt er tilrådeligt at håndtere følsomme virksomhedsdata omhyggeligt. På den anden side er vi nødt til at sikre os, at vi ikke misser båden eller sløser for meget. Tag for eksempel AI: I stedet for at se på det utrolige potentiale i denne nye teknologi, handler den offentlige diskussion mest om at begrænse dens muligheder. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er den rigtige tilgang.
Digitalisering inden for maskinteknik betyder også installation af endnu flere sensorer, controllere og andre elektroniske komponenter sammen med den relevante kabling. Hvilke kabler bruges hovedsageligt til dette?
Wennrich: De spænder fra motor- og servokabler til elektriske drev til tilslutnings- og sensorkabler og BUS- og Ethernet-kabler til datatransmission: Jo mere digitaliseret og automatiseret en maskine er, desto større er udvalget af kabler generelt. Et vigtigt aspekt her er den plads, der er til rådighed til at installere flere sensorer og elektriske komponenter i maskinen. Da dette normalt forbliver det samme, bliver løsninger, der sparer plads, mere og mere efterspurgte - det betyder små ydre diametre og bøjningsradier.
Energikæder bruges ofte til at forbinde kabler og ledninger sikkert til bevægelige maskindele. Hvad skal man tænke på, når man konstruerer og bruger dem?
Eisele: Nu om dage skal maskiner være hurtigere og mere dynamiske. Stigende transportafstande og hastigheder lægger mere pres på energikæderne, hvilket også skal planlægges. Under denne planlægning står man dog over for et dilemma mellem den tilgængelige plads og antallet af nødvendige kabler. På den ene side skal maskinen have mange funktioner og omfattende elektriske installationer, på den anden side skal den være så kompakt som muligt.
Ameis: Det har vi også bemærket: Antallet af kabler stiger på grund af mere netværks- og sensorteknologi, men den plads, der er til rådighed til at installere energikæden, er den samme. Det bliver mere og mere vanskeligt at lægge kablerne i separate kamre i kæden. Her er det vigtigt at bruge pladsen intelligent ved at sikre, at kablerne er placeret optimalt. Med dette interne arrangement og under hensyntagen til installationsretningslinjerne kan kablernes maksimale levetid garanteres.
Muckes: Desuden går kunderne ud fra, at kabler, stik og kæder i energikædesystemer er kompatible med hinanden, men det er bestemt ikke altid tilfældet. Vi taler her om mekaniske og elektriske komponenter til en maskine, som normalt er designet af forskellige afdelinger. Ofte kommunikerer disse afdelinger ikke nok med hinanden og har forskellige krav, f.eks. med hensyn til plads. Som systemleverandør er vi i stand til at bringe disse afdelinger sammen for at løse disse udfordringer. Nærhed til kunden er dog et must for dette.
Apropos kundenærhed: For mange maskinbyggere er fokus i stigende grad på servicekoncepter. Hvad betyder gode kunderelationer, og hvordan ser en vellykket strategi ud efter din mening?
Eisele: En lovende tilgang inden for maskinteknik er nøglefærdige koncepter, dvs. levering af produkter, der er klar til brug. Virksomheder i alle brancher klager over manglen på kvalificeret arbejdskraft. De har ikke nok kvalificeret personale til at sætte deres maskiner i drift eller endda betjene dem. Så alle, der kan tilbyde komplette produktionslinjer, der er klar til brug, og som ideelt set ikke længere har brug for driftspersonale, men kun teknikere til at servicere dem, har en klar fordel. Kunderne er også villige til at betale ekstra for det. Maskinbyggere ved dog ikke altid på forhånd, hvem der køber deres maskiner, og præcis hvordan de vil blive brugt, hvilket gør det svært at designe dem.
Ameis: Det er sandt. Det er ofte svært at planlægge efter deres omgivelsesbetingelser. Det, der tæller her, er erfaring med maskinerne i daglig brug. Geografiske forskelle skal ikke undervurderes. En maskine i Thailand er f.eks. udsat for helt andre temperatur- og fugtighedspåvirkninger end en maskine i Tyskland. Derfor er det en god idé at teste dem under forskellige forhold på forhånd.
Wennrich: Teknisk ekspertrådgivning er og vil altid være ekstremt værdifuld. Når det for eksempel drejer sig om kabler, er det rigtigt, at standardprodukter købes der, hvor forholdet mellem pris og ydelse er bedst. Men kunderne foretrækker at købe sofistikerede produkter fra pålidelige partnere, der kender deres udfordringer og anvendelse godt. Ideelt set vil de købe alt fra denne partner for at forenkle indkøbsprocessen.
Muckes: Indkøbsafdelingen er ofte tvunget til at købe efter devisen "sådan har vi altid gjort", enten fordi de er blevet integreret for sent i indkøbsprocessen, eller fordi projektet haster meget - og det på trods af, at der måske findes betydeligt bedre komponenter på markedet i mellemtiden. Det er også leverandørens opgave at påpege optimeringspotentialer, aktivt at tilbyde alternative løsninger og tydeligt at forklare deres merværdi.
Ameis: Hvis kunden har brug for et produkt, som måske ikke findes, er en mulighed, at leverandøren og kunden udvikler det sammen, indtil det er klar til serieproduktion. Det skaber et langsigtet og stabilt forhold til kunden.
En anden tendens er bevægelsen mod mere bæredygtige produktionsmetoder og vedvarende energikilder. Hvilke forhindringer er der forbundet med dette, og hvordan kan maskinbyggere drage fordel af det på lang sigt?
Eisele: Overgangen til vedvarende energi er absolut nødvendig. Men de nuværende høje energiomkostninger viser sig at være en reel udfordring for mange fremstillingsindustrier. Jeg tror, at politikerne er nødt til at skabe en bedre generel ramme for at sikre, at Tyskland også i fremtiden forbliver et konkurrencedygtigt sted - andre lande tager dette skridt med større succes i øjeblikket. En lille opblødning af de komplekse globale forsyningskæder er en anden tilgang, der giver mere bæredygtighed. Covid-pandemien gjorde det trods alt drastisk klart, hvor lidt der skal til for at sætte produktionen i stå. Det havde også en enorm afsmittende effekt på leverandører, hvis upstream-produkter ikke længere var nødvendige. Mange af dem befinder sig nu i en prekær situation. Og endelig er det også nødvendigt at stille spørgsmålet: Er det virkelig nødvendigt at købe et produkt på den anden side af jorden i stedet for lige rundt om hjørnet, bare fordi det er et par cent billigere?
Den turbulens i de globale forsyningskæder, som er omtalt her, men også politiske kriser og inflation betyder, at mange maskinbyggere går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan de bedst håndtere disse usikkerheder?
Muckes: En afledt effekt af disse usikkerheder er mere kortsigtethed. Men maskinteknik lever af planlægningsfasen, hvor ikke kun nye produkter, men også nye ideer opstår. Da dette går imod tendensen, kan jeg forestille mig, at det i fremtiden bliver normen at arbejde tæt sammen med leverandører allerede i planlægningsfasen og at se de forskellige processer gennem deres øjne. Det vil gøre det lettere at beslutte, om en bestemt proces virkelig er fornuftig med hensyn til gennemførlighed, funktionalitet og bæredygtighed, og det vil øge tempoet i udviklingen.
Eisele: Jeg tror også, at langsigtede samarbejder kan være nøglen til at håndtere usikkerheder - for eksempel et partnerskab, hvor fokus er på en bestemt maskintype. God kommunikation mellem producent og leverandør er særlig vigtig her og vil helt sikkert blive mere vigtig i fremtiden.
Muckes: En anden fordel ved Tyskland som forretningssted er den høje koncentration af virksomheder på et lille område, herunder de såkaldte skjulte mestre. Denne nærhed gør det lettere at arbejde i fleksible partnerskaber. Hvis leverandørerne giver kunderne mulighed for at arbejde sammen med dem om det ønskede produkt, kan de også bringe kreativiteten i forgrunden.
Med alle disse udfordringer og nye muligheder in mente, hvordan ser du så udviklingen inden for maskinteknik i de kommende år?
Eksperterne diskuterede de seneste udviklinger og tendenser inden for ingeniørfaget og spekulerede over branchens fremtid.
Muckes: Jeg tror, at det næste udviklingstrin inden for maskinteknik vil være et, der muliggør endnu mere omkostningseffektiv produktion og i mindre mængder, dvs. ned til batchstørrelser på 1, men i samme høje kvalitet som serieproduktion. Digitalisering, netværk og nye teknologier som additiv fremstilling vil gøre dette muligt. Nu er det bare et spørgsmål om at udnytte denne mulighed bedst muligt.
Eisele: Jeg ser et stort behov for forbedringer i Tyskland, hvad angår de generelle politiske rammer - for eksempel ved at fremskynde godkendelsesprocessen. Mange virksomheder er forbeholdne over for nye udviklinger på grund af komplikationerne ved at opnå de relevante godkendelser. Det skal forenkles, men ikke på bekostning af kvaliteten. Det er også et faktum, at flere og flere produktionsaktiviteter vil blive udført af maskiner i fremtiden, hvilket vil øge efterspørgslen efter dem. Derfor ser jeg lyst på fremtiden for maskinteknik. Det er vigtigt nu at konsolidere ressourcerne, vide, hvad man er god til, holde øje med markedet og måske være mere eventyrlysten. Efter min mening er der intet, der står i vejen for succes.
Ameis: Der kan jeg kun være enig med dig. Innovationskraft har altid været kendetegnende for maskinteknik, og det vil også sikre dens succes i fremtiden. Det er jeg overbevist om.
Om menneskerne:
Thomas Ameis kom til HELUKABELs datterselskab EKD Systems som teknologichef i oktober 2022. Den færdiguddannede maskiningeniør begyndte at specialisere sig i energikæder allerede i midten af 1990'erne og har samlet masser af erfaring inden for både salg og teknik fra sine tidligere jobs.
Dr. Sebastian Eisele er administrerende direktør for Eisele Elektronik GmbH. Som underleverandør til maskinkonstruktion fokuserer virksomheden med hovedkvarter i Glatten, Tyskland, på konstruktion af energikæder, koblingsskabe og kabelsamlinger. En af virksomhedens største styrker er at tilbyde kunderne komplette systemer, som sparer dem tid, energi, penge og plads.
Andreas Muckes har arbejdet hos HELUKABEL siden august 2023. Som Global Segment Manager Drag Chain Systems er hans ansvarsområde energikædesystemer - et emne, hvor han allerede har opnået betydelig ekspertise fra tidligere stillinger.
Holger Wennrich kom til HELUKABEL i 2007 og har haft en række forskellige stillinger, bl.a. som datterselskabschef i Italien og Kina. Siden 2019 har han været ansvarlig for udvidelsen af afdelingen for specialkabler. Han er også Global Segment Manager for specialområdet kabler til slæbekæder.
Du kan også finde denne og mange andre spændende artikler i det aktuelle nummer 14 af vores kundemagasin POWER. Læs det her!